Wasteducate

Food Spinner er et underholdende brætspil, der giver børn og unge viden om mad. Uvidenhed er nemlig den største grund til, at vi smider mad ud. Ofte ved vi ikke, hvordan resterne kan bruges kreativt – vi ved ikke, hvor lang holdbarhed fødevarer egentlig har – og vi kommer måske til at øse lidt for meget op på tallerkenen ved buffeten uden at tænke på konsekvenserne.

Madspild er en stor økonomisk og miljømæssig udfordring for hele samfundet. Danskernes madspild svarer til ca. 20% af deres samlede udgifter til mad – hvilket kunne have brødfødet en million danskere hver eneste dag.

Gennem leg og læring kan vi sikre, at fremtidens forbrugere får indlært nogle bedre vaner i en tidlig alder. Spillet Food Spinner er udviklet på baggrund af nyeste forskning, som bl.a. viser, at vi lærer mest, hvis vi underholdes og engageres som aktive deltagere – ikke som passive modtagere af bunkevis af informationskampagner.

 

FAKTA OM FOOD SPINNER

  • Spillet er udviklet i samarbejde med lærere.
  • Spørgsmålskortene i spillet er baseret på data fra organisationen Stop Spild af Mad.
  • Effekten af spillet er testet på to efterskoler, og resultaterne er miljøbevidste elever, der har større fokus fødevarer og madspild – samt økonomiske besparelser på skolernes madbudget.

 

Tirstrup idrætsefterskole elever

Reklamer

Nye indlæg

Projekt Mindre Madspild med Tirstrup Idrætsefterskole

Projekt Mindre Madspild er et 6 måneders forløb, som har kørt i samarbejde med udvalgte ambassadørefterskoler. Den første skole til at gennemføre projektet var Brøruphus Efterskole i efteråret 2016, mens Tirstrup Idrætsefterskole fulgte trop i foråret 2017. I perioden har vi undersøgt, i hvilken grad leg og læring har haft en madspildsreducerende effekt på Tirstrup Idrætsefterskole. … Fortsæt læsning Projekt Mindre Madspild med Tirstrup Idrætsefterskole

Projekt Mindre Madspild med Brøruphus Efterskole

Projekt Mindre Madspild er et forløb, som vi har søsat i samarbejde med udvalgte ambassadørefterskoler. I en periode på 6 måneder har vi undersøgt, i hvilken grad leg og læring har haft en madspildsreducerende effekt blandt den udvalgte skole: Brøruphus Efterskole, som selv ønskede at deltage i projektet og gå forrest i kampen mod madspild. Som … Fortsæt læsning Projekt Mindre Madspild med Brøruphus Efterskole

More Posts